Der er lige nu 7 besøgende og
95 øl her på siderne.
Du er besøgende nr. 707393
Vareinformation Cuvee van de Keizer 2010 (75cl., 11%)
En af perlerne i vores sortiment. En vintage-bryg fra Het Anker, som kun fremstilles én dag om året - på kejser Carl V’s fødselsdag d. 24. februar. Carl V voksede op i Flanderen og da han blev kejser og rejste til Madrid, forlangte han at få øllen hentet hjemmefra, for som han sagde: ”Kornets døtre er druernes blod overlegent”. Udseendet er mørk mahogni med flot, moccafarvet skum. Aromaen er fyldig med engelsk lakrids, tobak, figen og dadel. Det første indtryk af smagen er fyldig, sød og kompleks med samme elementer som rummes i aromaen. Den efterfølges af en vinøs smag med en varmende alkohol. Forbløffende kort eftersmag. Harmonisk nu, men vil sikkert vinde ved lagring. Fraværet af humlesmag overrasker. Efter vores mening har den nye opskrift (fra årgang 2003 er Cuvée van de Keizer blevet en 11% øl mod før 8,5%) gjort bryggen mere harmonisk og drikkeklar.